LEJRSKOLER
Nordly Vandrehjem Bornholm ligger i naturskønne omgivelser på NordBornholm, kort til strand og vand – og blot få minutters gang til et af Danmarks ældste kulturtilbud Hammershus.
Nordly er den ideelle destination for lejrskoleturen med både de små og de lidt større børn, og vi byder dem alle velkommen til et ophold, hvor I selv kan skræddersy et program med oplevelser til Middelaldercenteret, Ekkodalen, Christiansø og meget andet.
Vi kan tilbyde sund og nærende morgenmad, smør selv madpakker, aftensmad og aftensnack.
Nordly står altid parat med gode ideer til aktiviteter i området.
Send os en forespørgsel via nedenstående formular eller kontakt os på telefon 56480362.
Læs mere om at holde lejrskole på Nordly i dette dokument
Niels-Jørgen er fyrmester og har boet på Hammeren i snart 10 år. Han er en meget engageret og vidende lokalguide, der formidler mere end 215 års historie fra Nordbornholm.
Oplev helleristningerne som siges at være fra Bronzealderen
Jons Kapel og Ringebakkerne. Nyd en af de smukkeste vandreturer på den Bornholmske vestkyst af den gamle redningssti fra Vang til klippehulen Jons Kapel. På turen kan I besøge Blåskinsdalen, som har fået sit navn fra de blå anemoner, som blomstrer her om foråret.
Hammerhus er Nordeuropas største borgruin og Bornholms mest besøgte seværdighed. I kan enten udforske ruinen på egen hånd eller bestille en tur gennem Bornholms Middelaldercenter, der bl.a. arrangerer en aftentur, hvor de belyser ruiner og man oplever Hammerhus i skumring og mørke eller ”Kampen om Hammershus”, hvor I vil blive direkte inddraget i angrebet og forsvaret af borgen.
Moseløkken Stenbrudsmuseum. Få historien om stenbrydningen på Bornholm igennem tiderne og oplev et aktivt stenbrud.
Rejs gratis med DSB
Send os en forespørgsel på et lejrskoleophold.
Under "besked"-feltet bedes du notere ønskede datoer på opholdet, antal drenge og piger samt antal kvindelige og mandelige lærere.
Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Mvh. Martin og Simone